Print

Fælles datacenter for kloakforsyninger

Otte kommunalt ejede forsyningsselskaber etablerer et fælles datakompetencecenter for kloaksystemer hos Spildevandscenter Avedøre. NIRAS Informatik vandt samtlige fem leverancer af softwareprodukter til forsyning. Projektet har ABT-fonden som hovedsponsor.

Da NIRAS Informatik i januar bød ind på Spildevandscenter Avedøres store udbud, var det i konkurrence med de 6 registrerede DANDAS-leverandører hos DANVA samt øvrige markante softwareleverandører på markedet. Udbuddet omhandlede leverance af: 

  • DANDAS Ledningsregistreringssystem
  • software til drift og vedligehold af kloaksystemet
  • automatisk ledningsudlevering på basis af LER-forespørgsler
  • dynamisk datakonvertering af ledningsdata til en række GIS-formater
  • WebGIS-software til offentliggørelse af ledningsregistreringen og øvrige GIS-data

Fokus på samfundsmæssig værdi

Før projektstart var ledningsdata registreret i en række forskellige ledningsregistreringssystemer og med stor forskel på datakvaliteten. Derfor har det været vanskeligt at gøre brug af den samlede ledningsregistrering, idet data hidtil kun er blevet samlet én gang om året, har sammenfald mellem knudenavne og stor forskel på, hvad kommunerne har valgt at registrere. Der har ikke været én samlet tilgang til at drive og vedligeholde afløbssystemet, og LER-forespørgsler har været en tidskrævende og upopulær arbejdsopgave hos samtlige forsyninger.  

Spildevandscentret har fra ABTfonden (Anvendt Borgernær Teknologi) fået tildelt midler til at gennemføre et projekt, der afprøver etablering af et fælles datakompetencecenter for kloakforsyninger. I datacentret overføres ansvar for vedligeholdelse af data fra otte forsyningsselskaber til et samlet datacenter, som skal placeres hos Spildevandscentret. Projektet skal afrapporteres jævnligt inden for de 18 måneder, som projektet strækker sig over, for derigennem at belyse værdien af det fælles datacenter.

Central og digital forvaltning med bl.a. DAS 7 og DRIVE

Al administration af ledningsregistrering samles ét sted, nemlig i det fælles datacenter, og det medfører en ensartet databehandling i den nyeste version af DANDAS med DAS7. Samtidig betyder det mulighed for at udbyde samlede DANDAS D&V-udbud (fx tv-inspektion og renholdelse). 

Drift -& Vedligeholdsprogrammet DRIVE indgår som et redskab i projektet. Med DRIVE opnår Forsyningerne en professionel og ensartet håndtering af borgerhenvendelser. Via e-mail og sms kan borgerne enkelt og billigt blive orienteret om eventuelle driftstiltag.. Det reducerer antallet af henvendelser og opleves som øget borgerservice. DRIVE skaber også bedre grundlag for benchmarking og indrapportering til Konkurrencestyrelsen fra de enkelte forsyninger. Endelig sikrer DRIVE, at driftsrutiner kan planlægges og afrapportering udføres af dem, der ved mest om det arbejde, der er udført, nemlig driftsmedarbejderne selv! Kort sagt: Styr på anlægget! 

Læs artikel om "Fælles datacenter for kloakforsyninger", marts 2011 (.pdf)

Kontakt
Martin Brandi
Martin BrandiLandinspektør, NIRAS Informatik
+45 9630 6540
mab@niras.dk